Close

En næsten ægte PH

Lærke skriver at hun synes jeg skal tage med til Sarahs fest på kollegiet. Hun skriver også at hun virkelig hader litteraturanalyse, og at hun glæder sig til selv at kunne bestemme hvad hun vil læse. Jeg svarer at jeg nok skal tænke over det med festen, og spørger så om Josefine kommer, men Lærke sender bare en be-right-back-smiley, og jeg sidder længe og glor på det lille ikon der står og blinker på skærmen.

Min mor er i gang med at teste sin nye samling af mindfullness tracks i stuen, og da Lærke ikke vender tilbage på chatten, rejser jeg mig og går ned i byen for at drikke en kop kaffe.

Jeg sætter mig ved et lille bord ned til kanalen, og da jeg forsøger at bestille en kop kaffe, spørger tjeneren om jeg mest er til espresso, macchiato eller latte. De har også wiener melange hvis det skulle være, men jeg ryster på hovedet og siger at jeg bare skal have en kop kaffe. Senere sætter et par sig ved bordet lige over for mig, og de har begge hvide caps på og solbriller med regnbueglas. Pigen siger at de bare kan gå tilbage i butikken og købe en anden lampe hvis han virkelig synes den er så grim. Hun åbner en pose og stiller en hvid papkasse op på bordet "… men det her er altså det tætteste vi kommer på en ægte PH!"

Fyren skuler over mod kassen.

"Den er jo heller ikke decideret grim" svarer han og stirrer længe ned i kanalen. "Den ligner bare enormt meget en dildo."

Pigen sukker og tager sig til hovedet.

"Jo, den gør sgu så! Den ligner en dildo, en kæmpestor glasdildo!" Fyren vender sig rundt og slår ud med armen. "Den begynder sikkert også at vibrere når vi kommer hjem!"

"Pas nu på!" udbryder pigen og griber fat om kassen. "Det' vores allerførste PH!"

Fyren fnyser, men siger ikke mere, og til sidst går han indenfor imens pigen sidder alene tilbage og stadig holder fast om sin lampe.

Transient