Jeg tager med min søster ind til byen for at shoppe, og min søster går i Magasin for at kigge på bukser, men jeg siger jeg ikke vil med i Magasin, så jeg går i stedet ind på den irske pub og bestiller en halv liter fadøl, og da jeg får mit glas, opdager jeg at jeg ikke har flere smøger tilbage, så jeg spørger bartenderen om han sælger Blå Camel, men han ryster bare på hovedet og siger at jeg må nøjes med Pall Mall.
Min søster skriver at hun lige skal se på nogle sko, og jeg svarer at jeg sidder på den irske pub med en fadøl og venter.
En kvinde ved spilleautomaterne siger at hun ikke ville bryde sig om at blive halshugget af Blæksprutten, hun siger at hun har hørt at han bruger en gammel økse. En af de andre i baren siger at man ikke skal tro på alt hvad man hører, og at Blæksprutten jo også kun har vist interesse for flotte damer, men det mener kvinden ikke er rigtigt, hun mener for eksempel ikke at Irma-niecen var noget at skrive hjem om. Jeg hiver min notesbog op af lommen og opdaterer min liste over ting jeg gerne vil undgå. Opdager ved et tilfælde at jeg har skrevet otte kønssygdomme på listen, men uden at huske herpes.
Senere på vej hjem i bilen siger min søster at jeg skal smile noget mere, men da jeg ikke svarer, siger hun at hun er glad for de nye sko hun fandt, fra Valentino. Vi holder stille i et kryds på vej ud af centrum, og to hunde ligger på fortovet og gisper efter vejret. Min søster spørger om jeg har lyst til en is, men jeg ryster på hovedet og ser den anden vej. Hun spørger også om jeg har snakket med Josefine siden jeg kom hjem, men jeg hører ikke rigtig efter og skruer i stedet op for musikken.
Jeg sidder sammen med min far i bilen, og min far som stadig er i jakkesæt, kører ned til stranden hvor han stiger ud af den mørkeblå Mercedes. Et par robåde ligger med bunden i vejret, og min far går ned til vandkanten og stirrer ud over horisonten. Jeg bliver stående et par meter bag ham, og efter et stykke tid hiver han en pakke cigaretter op fra skjortelommen. Jeg kan høre mågerne skrige i det fjerne og kommer i tanke om engang for længe siden da jeg fangede en krabbe og spærrede inde i et syltetøjsglas. Jeg kan huske der ikke rigtig skete noget da den døde, jeg kan huske den stadig bare gloede på mig med sine døde øjne.
Min far knipser den sidste cigaretstump ud i vandkanten og vender sig om. Hans blik er fjernt, og selv om han kun står et par meter fra mig, siger han ikke noget da han går tilbage til bilen.
Da vi kører hjem, slår han flere gange blinklyset til og fra selv om vi aldrig drejer, og uden for byen holder en rød sportsvogn i grøften med sammentrykket motorhjelm. Jeg drejer hovedet for at se hvad der er sket, men jeg når kun at registrere frakturer i forruden inden min far sætter farten op. Alle muskler i hans hals er spændte, og hans kæber ser enormt brede ud som han sidder der og stirrer ud på vejen. Da vi kommer hjem, og han svinger bilen ind i indkørslen, tænker jeg på om den røde sportsvogn har ramt et dyr eller et menneske. Jeg sidder stille og ser ned på mine hænder, og jeg ved ikke hvor længe jeg sidder sådan, men da jeg endelig kigger op igen, har min far forladt bilen så det eneste jeg kan se, er hans ryg og skuldre der forsvinder ind ad hoveddøren.
Jeg tager med min mor på restaurant, og selv om vi har været her før, spørger hun alligevel om jeg tror deres salater er økologiske. Jeg opdager at mine hænder er begyndt at ryste, og jeg har svært ved at fokusere på menukortet. Min mors pande har bløde rynker, og jeg lægger mærke til et par falmede spidser i hendes frisure.
– Er du klar til eksamen? spørger hun og finder et spejl frem fra tasken, kontrollerer sin mascara og den røde læbestift.
Jeg trækker på skuldrene og kigger ud ad vinduet, nipper til min tonic og ser nogle hunde i slåskamp. Den mindste af dem er så udsultet at man kan se de stive ribben stritte under skindet, og totter af pels bliver spredt hver gang de andre hunde går til angreb. En ældre herre i jakkesæt beder tjeneren om at trække gardinet for, og min mor skæver længe til sidebordets tallerkener. Hun rynker på næsen og hvisker at hun ikke håber de putter lige så meget creme fraiche i deres græske salater.
Efter middagen sætter vi os ud i bilen, men min mor har drukket for meget hvidvin til at hun vil køre, så hun spørger om jeg vil køre, men jeg har også drukket, og i stedet ender vi tilbage i restauranten hvor vi ringer efter en taxa.
Vi sidder længe og venter, men da vores taxa endelig ankommer, ser min mor at det ikke er en hvid chauffør som hun har bestilt, så hun siger vi bare skal blive siddende og vente på den næste vogn.
Men der kommer ikke flere vogne, og min mor vil ikke ringe igen, så det ender med at klokken til sidst bliver mange inden vi alligevel ender tilbage i bilen, og min mor kører os hjem fra restauranten.
Min søster banker på døren og spørger om jeg vil med til fitboksning, for det er hendes første gang, og hun har ikke lyst til at komme alene. Hun siger at jeg kan låne handsker derovre, og at man ikke behøver at være i form inden man starter. Jeg kigger på klokken og opdager at jeg har set Epic Parkour Fail compilations i næsten en time uden at kunne huske hvad jeg lige har set.
Instruktøren er en veltrænet, energisk type som er et hoved højere end mig, og da jeg spørger hvor man kan låne handsker, kigger hun skævt på mig og siger at holdet jo kun er for piger. Jeg ser på den lange parade af hestehaler og spandexsuits der vælter ud af omklædningsrummet, og min søster der er blandt de sidste, kigger bare ned i gulvet imens hun lister ind i salen.
Senere står jeg uden for fitnesscenteret og ryger smøger og hører Into The Black, og bag mig kan man se fitboks-pigerne i aktion gennem ruden. Min søster står i midten og laver hook-hook-uppercuts, og foran hende står den franske studine og laver samme serie. En sort coupé med et par unge indvandrere triller op på siden af mig, og da de opdager at jeg kigger ind i salen, begynder de at råbe.
Fyren bag rattet læner sig frem så han bedre kan se mig.
– Fucking lurer, mand!
Han rækker ud efter noget på bagsædet og kaster en hudfarvet gummidildo efter mig.
– Værsgo, bro! Spil den mere pik! råber han og gasser bilen op.
Dildoen hamrer ind i ruden til fitnesscenteret, men musikken er så høj at ingen af pigerne bemærker noget, og kort efter kommer en gravhund løbende og begynder at gnave i den hudfarvede dildo.
Da vi havde været sammen nogle måneder, tog vi afsted på en rejse. Jeg overtalte hende til at vi skulle hitchhike gennem Europa, og hun sagde det lød som et spændende projekt. Vi fik en god start og kom hurtigt op at køre med et par der skulle til Flensborg og videre til Rendsborg, men senere droppede vi vores lift mod Zürich fordi vores chauffør sandsynligvis var terrorist og hele tiden snakkede om ærefulde selvmord. Så vi endte en aften på en rasteplads i Tyskland hvor vi stod i alt for mange timer uden at komme videre, og til sidst måtte vi søge tilbage mod Hannover hvor jeg købte billetter til toget så vi kunne køre med Interrail resten af turen. Vi startede med at bo på hostel i Amsterdam, og selv om jeg havde lyst til at bedøve mig selv i hash og lange nætter, lod jeg være. I stedet tog vi på sightseeing og museumsture, vi gloede på kanalkonstruktioner og arkitektoniske epoker, og vi gentog disse seancer i Bruxelles, Paris og Barcelona. Men da vi efter nogle uger endelig nåede til Wien, sagde hun at hun ikke ville rejse længere, og vi blev enige om at droppe vores hostel og lejede i stedet en suite på Marriott hvor vi kunne bo resten af ugen med vores egen lille altan og udsigt ud over parken.
Freja skriver om hun ikke skal smøre en madpakke, for hendes mor er lige kommet hjem med brød, og så er vi jo også sikre på at det er økologisk. Lærke skriver at hun er kommet for sent ud af sengen og spørger om jeg har solcreme, for hun kan ikke finde sin egen. Jeg traver rundt på terrassen imens jeg hører The Velvet Underground og lader beskederne tikke ind på min mobil, og senere da vi står på stationen, tænker jeg at jeg hellere må købe flere smøger, og bagefter går jeg hen til toiletterne hvor jeg forsøger at betale med en tier, men damen bag disken siger at hun ikke har flere byttepenge og ender i stedet med at stikke mig to billetter.
– Så kan du også rigtig få tisset af, siger hun og ler.
Freja siger at hun virkelig glæder sig til at få testet udstyr, og at hun ikke håber vi får problemer med den trangia hun har fået af Andreas.
– Ting kan også blive for billige, siger hun og skæver op mod de to rygsække på bagagehylden.
Lærke spørger hvor længe vi skal køre, og Freja svarer at vi skal et par timer ind i Sverige.
– Naturen bliver først helt autentisk i Småland, siger hun og åbner et kort med vandreruter på sin mobil.
Min mor sender en besked og spørger om vi er kommet godt afsted. Jeg svarer at vi stadig sidder i toget, men at jeg allerede har tænkt på at ryge den første fed. Min mor svarer at hun ikke forstår min besked, men at hun er glad for at høre at vi hygger os. Hun spørger om jeg har forslag til den perfekte festlokation, hun tænker selv på slotte og herregårde, hun skriver at det kunne være hyggeligt med et sted ved vandet. Jeg svarer at vi måske skal vente og se om jeg overhovedet bliver student, men hun skriver at det allerede er for sent, for nu har hun reserveret et sted med en fantastisk lammebrissel. Min mor pointerer at det faktisk er en praktisk appetizer, især for de gæster der stadig sværger til Atkins.
Jeg sidder på terrassen hjemme hos Freja der har afsat hele eftermiddagen til at hjælpe mig i gang med mit pensum.
– Det er jo ikke ligefrem din stærke side, siger hun og ler.
Hun siger at jeg skal lære at strukturere min forberedelse og anbefaler mig at hente en app. Hun siger at man kan køre alle sine læseplaner som projekter og viser mig nogle af sine egne lister.
– Her er for eksempel min litteraturliste til engelsk, siger hun og forklarer betydningen af de enkelte farvekoder.
Jeg spørger om hun virkelig har tænkt sig at læse Finnegans Wake, og hun tøver lidt og siger så at dén måske mest er på listen for at se godt ud.
Hun sætter sig på den anden side af bordet og smører sine arme ind i sololie, og da hun er færdig, spørger hun om jeg kan huske at vi også læste Lykke-Per i påsken.
– Det var lige her, og du havde ondt i hovedet, siger hun og klapper på bordpladen.
Jeg trækker på skuldrene og mumler at der har været mange dage med ondt i hovedet, og hun siger at det sikkert er fordi jeg spiser for mange kulhydrater.
– Men jeg kan altså godt huske det, siger hun og stiller sololien. – Det var i påsken, og vi var lige kommet hjem fra Prag.
Senere går hun ind i køkkenet for at hente noget at drikke, og jeg sidder stadig og glor på den lange liste af titler. Jeg har svært ved at se hvornår jeg nogensinde skulle få glæde af et kendskab til Lykke-Per, og jeg har svært ved at se en mening med hele mit pensum.
Freja kommer tilbage med to smoothies og siger hun har inviteret mig til gruppen Nepal-rejse med Lærke. Hun siger også at det er utroligt så mange billeder folk lægger op af de døde gadehunde, og at det er ulækkert og snart må stoppe. Jeg spørger hvad det er for en lyd der kommer inde fra huset, og hun lytter, og siger så det bare er hendes mor, der altid græder når hun ser Desperate Housewifes.
Jeg skriver til Andreas og spørger om vi ikke skal lave noget sammen, og han svarer at det lyder som en god idé. Han foreslår at vi tager i fitnesscenteret klokken to, og jeg klikker på et link fra Kaspar med titlen Monkey Rapes Frog. De næste minutter sidder jeg og ser på en chimpanse der mundknepper en frø, og chimpansen er virkelig energisk og presser hele frøens krop ind mod sit skridt. I baggrunden kan man høre nogle folk der griner, og den person der optager videoen, griner også, og til sidst går chimpansen væk mens frøen stadig hænger og dingler imellem dens ben.
Bagefter skriver jeg til Andreas at jeg ikke har tid til fitness, men at vi kan mødes og drikke en øl, og kort efter tikker der en besked ind fra Lærke der spørger om jeg kan huske hvem der har skrevet Det fordømte forår. For hver gang hun søger på titlen, får hun kun noget frem om en krig i Kosovo, og hun mener ellers at kunne huske at bogen handlede om noget andet.
Min mor er i gang med at dyrke yoga i stuen, og hun ser mig ikke da jeg står i entréen. Hun har sat et nummer på anlægget med fuglefløjt og vandfald og en kvindestemme der spørger om hun kan føle den gode energi. Min mor nikker og svarer at hun godt kan føle det, og stemmen siger at en solhilsen også er den sundeste hilsen man kan lave i yoga.
Min mor strækker armene helt op over hovedet og forsøger at svaje i ryggen, men stillingen ser ud til at give hende åndedrætsbesvær, og da stemmen siger at hun skal strække ud hele vejen igennem fingerspidserne, slipper den stramme spandextrøje sit greb om maveskindet. Min mors mave vælter frem i sollyset, og stemmen spørger om det ikke er dejligt. Min mor kæmper stadig med at trække vejret, og stemmen spørger om hun er klar til Uttanasana, men min mor er ikke klar til Uttanasana, og til sidst stopper hun seancen og går hen til det rødvinsglas hun har stående på bordet.
Jeg tager med Andreas til Sarahs fest på kollegiet, og Sarah som allerede er ophidset da vi ankommer, siger at hun ikke håber der bliver ballade med alle de tossede drenge fra provinsen.
– Det er hende den fandens rottepige! bander hun og stamper i gulvet.
Andreas siger at hun skal tale pænt og falde ned, men Sarah siger at hun hverken vil tale pænt eller falde ned.
– Har I overhovedet set hende? siger hun og fnyser. – Jeg mener, hvad fanden sker der? Hun har store, brune rotter på værelset, og de har også dukketøj og navne!
Under altanen er et par drenge i gang med at line op til en avanceret form for ølstafet, og en fyr med mørke solbriller demonstrerer hvordan man kommer igennem banen.
– Hun er sikkert enebarn, siger Andreas og læner sig op ad gelænderet.
– Hun er indavl, sukker Sarah, – … og jeg véd bare at hendes retardo-venner kommer til at smadre baren!
– Har vi det sjovt? spørger Lærke. Hun står i altandøren med en æblecider og vinker til os. Hun har fået en henna-tatovering på underarmen, men det er ikke til at se hvad den skal forestille.
En fyr i lyserødt balletskørt løber igennem banen som den første, og da han når ned til enden, hamrer han en skruetrækker ind i sin dåseøl og tømmer den på få sekunder.
– Hvad sker der? spørger Andreas og nikker mod græsplænen.
– Ølstafet, svarer jeg og piller ved det rustne metalgelænder.
– Nej, jeg mener hvad sker der? gentager han og peger ned mod hjørnet af græsarealet hvor to piger sidder og snitter hinanden i armene med en kniv.
– Åh, det er bare grunge-tvillingerne der stadig sørger over Kurt Cobain, mumler Sarah.
– Skal vi ikke gå i baren og hygge os? spørger Lærke. – Der er halv pris på cider.
Vi sætter os sammen med Freja, Patrick og Kaspar, og Lærke som lige har fået en ny mobil, tager et gruppeselfie imens vi sidder i baren. Freja kigger på sin hud og siger at hun ville ønske man kunne bruge Photoshop i virkeligheden, men Lærke siger at Photoshop er alt for besværligt, og at hun aldrig bruger andet end Instagram. En fyr med hanekam går forbi baren, og han hilser på Sarah, og jeg kigger på Lærke, men Lærke kigger bare ned i bordet, og bagefter siger Kaspar til Freja at det virkelig er nogle flotte invitationer hun har lavet til sin Nepalfest. Patrick og Andreas kommer ned til bordet med flere cidere, og det sidste jeg hører inden jeg går tilbage til altanen, er nogen der begynder at skrige fordi den ene af grunge-tvillingerne tilsyneladende har ramt en åre.